januar 2017 – ripraprylle

At skulle indse det, som kroppen fortæller!

Det at man altså ikke kan, hvad man ellers troede. :/

Som i ved så var jeg lige startet i skole på en AVU i Viborg. (hvis ikke du har fået dette med vil du kunne læse det her) Men dette måtte jeg desværre meget hurtigt opgive, allerede efter meget kort tid. Og det er fordi at dette ligger bag: For knap 2 år siden oplevede jeg første gang nogensinde, at blive ramt af angst. Jeg kunne ikke omgås mange mennesker på et sted, og blev vildt stresset hvis der forekom noget uventet for mig. Alt skulle derfor være værende planlagt for, sådan så jeg ikke skulle føle nogen ubehagelige reaktioner som svimmelhed, hjertebanken og ellers virkelig bare en utilpashed uden lige. Men jeg kom da heldigvis over det, efter 1 års tid.

I mellem tiden har jeg kun følt dette angst komme frem i mig, når jeg er blandt mange mennesker på et forholdsvis lille område. Jeg kan mærke utilpasheden, men hvor jeg heldigvis har lært at håndtere mine ture med det, ved at trække vejret dybt, og andre gange ved at lukke mig lidt inde i mig selv. I et forsøg på at glemme situationens omfang. Dengang det var alder værst, kunne jeg ikke engang være ude og handle uden at begynde at føle mig syg, grundet utilpashed. Men dette kan jeg heldigvis godt klare nu, da jeg som skrevet før, har lært lidt bedre at ’leve med det’. Men udover det, så har der ikke været noget der siden. Så derfor var det absolut heller ikke noget som jeg havde regnet med, kunne slå mig sådan ud, i dette her i forhold til min uddannelsesstart….

 

Men jeg blev desværre klogere. Jeg følte det ikke værende slemt, i det at jeg var på skolen, men føj hvor jeg fik det skidt da jeg kom hjem, og kunne mærke at kroppen reagerede, BIG TIME. Jeg sad med vildt meget hjertebanken, kvalme og utilpashed. Derudover havde jeg intet overskud overhovedet, grundet at jeg var så voldsom træt på alle måder, jeg glædet mig kun til at komme i seng, fordi at jeg bare ikke følte at jeg havde noget som helst energi. Så derfor tog jeg et valg! Valget om at springe over på net undervisning i stedet, men stadig på det samme som jeg ellers var startet i Viborg. Sådan så jeg kan passe på mig selv og dermed heller ikke gå hen og risikere at kunne have fået det endnu værre. Så selvom at det kan være en hård kamel at skulle sluge, så er det det værd. Sådan så jeg kan fortsætte med at være den familie mor jeg normalt er, og sådan at jeg kan arbejde videre med det at ’lære’ at håndtere min angst, endnu bedre fremadrettet! 🙂

429266_3433899809151_1979614677_n-2

Et lidt ældre billed.. Jeg vil tro at jeg var   omkring de 18 år der måske? 😀

 

-Så nu glæder jeg mig rigtig meget til at skulle give den max gas her på hjemmestudiet,

også vise at jeg KAN OG VIL det her, så mega monster meget! 😀 😀 😀

 

-Alina!

Adeas trælse morgen, imorges!

Åhh, for helved hvor var det bare ikke en rar fornemmelse, at aflevere min lille pige i morges! Hun var bare så ked af det. Hun skal fra i dag, og den næste halvanden måneds tid gå i gæstehuset fordi at vores dagplejemor, skal være på kursus. Men puha hvor var hun ikke enig i at jeg skulle af sted og i skole. Hvor skal jeg godt nok tage mig selv i nakken for at skulle kunne gå ud af døren, med en lyd i mine øre af min lille pige som bare er ulykkelig og kalder “Moooarrr” PUH altså. Det giver en klump i halsen, det med at man som mor bare må ignorere det, for derefter at gå ud af døren hvor hendes gråd, bliver lydløst for mig.

Jeg har netop lige snakket med en pædagog som har med Adea afgøre dernede, hvor hun fortalte at hun er ved godt mod og leger og har det godt igen! Lækkert, det kan jeg lide at høre, min SEJE TØS! Jeg er sikker på at hun har sig en helt fantastisk dag, pædagogerne er så søde derinde! Men jeg glæder mig godt nok overdrevet meget, til at skulle hente hende når jeg har fri! <3 🙂

-Alina

Adea 2,8 år gammel.

En ny hverdag starter!

children-310223_640

I morgen starter jeg i skole, jeg skrev godt nok et indlæg om at jeg skulle starte i en 10. klasse, læs det her! Men planen den er blevet ændret en smule! Jeg var nemlig til møde på skolen som jeg skal starte på, hvor jeg havde en fornuftig snak med en vejleder derinde. Han lyttede rigtig meget til det jeg havde at tilføje i forhold til mine tidligere på startet studier som jeg har droppet ud af personlige grunde, og med det fortalte jeg at jeg ikke ønsker at skal risikere at komme derud, hvor jeg føler at jeg må droppe ud fordi at presset bliver for stort for mig. Og da jeg har rigtig dårlige karakterer i min 9 klasses afgangseksamen med et 4 tal i skriftlig og mundligt dansk, ikke bestået i matematik og ikke engang været oppe i engelsk, da de godt kunne se at jeg ikke havde lært en skid i de timer jeg har haft engelsk i, ja så har jeg jo logisk nok desværre heller ikke den! Så nej, det korte af det lange er nok bare det at jeg ikke har de karakterer, som jeg ellers drømmer langt efter at have! Så derfor tager jeg nu først det der svare til en 9 klasse i niveau, med et lille skridt ad gangen, frem for at lege sig skide god, for derefter at blive skuffet over mig selv. Nej det kan jeg ligeså godt undgå, og dermed også få gjort det i den korrekte rækkefølge!

Nervøsiteten ramte da ungerne kom i seng! Puha, haha! 😀 Jeg har virkelig præsentations angst! Eller ikke noget seriøst konstateret noget, nej bare virkelig nervøs overfor bar det med tanken om at skulle præsentere mig selv for de andre i klassen hvis vi skal det, fremlæggelser når det kommer så vidt på et tidspunkt! Men når det så er sagt så glæder jeg mega monster meget til at blive udfordret! Og nu vil jeg også sige at det er noget lidt andet end i folkeskolen, det med at skulle fremlægge for i folkeskolen var det ikke kun det med at fremlæge der var ubehageligt, det var mindst ligeså meget det med at føle at man ikke gjorde det godt nok fordi at alle ikke var så søde at smile når man fik øjenkontakt med nogen, men derimod bare et mega nøjeren blik som gav en den underligste lyst til at skide en grøn gris midt i det hele, for derefter at løbe meget langt væk! 😀 Haha! Jeg ved godt at jeg skriver det lidt i sjov her, men nej hvor var der bare ikke noget mere ubehageligt end det, dengang! 🙂 I min situation nu, med VUC den syntes jeg er en lidt anden, for det første så er det en selvvalgt ting, som vi alle er startet på, og ikke med noget som tvang, men af egen lyst! Så derfor giver det da mig en tanke med at folk da ikke gider at skal bruge tid på at nedgøre nogen sådan et sted, vi er jo dog voksne mennesker, som forhåbentligt behandler hinanden med respekt og menneskelig forståelse for forskelligheder og måder at være mennesker på! Jeg håber! Men selvfølgelig mener jeg ikke at alle skal kunne med alle, men hvis vi måske bare kan komme derhen hvor vi kan respekter hinanden som vi hver og især er, så ville det jo være helt fantastisk! 🙂

1873569_logo_large

Nej nu er jeg bare spændt på hvad det er for nogle mennesker, som jeg skal starte denne hverdag sammen med! Det at skal ud og møde nogle personer som jeg ved at jeg kommer til at se til de forskellige timer, det bliver rigtig godt! (: Så min plan er den at jeg tager et skridt ad gangen, og ser hvor langt jeg er når det første halve år er omme. Ellers bare at give den max gas, så jeg har en bedre chance for at få en bedre oplevelse med at skulle til eksamen og derefter tage det gode med mig, som karaktererne kan giver mig! (: Så først 9. klasse og derefter en 10. klasse og derefter…derefter, tage den HG jeg godt kunne tænke mig! 😀   Sååå, det sQu godt nok!

-I morgen skriver jeg et indlæg om hvordan den første dag på skolebænken, den har været… Så det bliver mega spændende, syntes jeg i hvert fald! ;D

-Alina

Der var engang…..en meget træt mor!

Zzzzz….. 😉

Haha! Ja, overskriften taler for sig selv! Jeg har nemlig en lille dreng, som absolut ikke syntes at det at sove det er det han vil i aften! Men så er det jo kun rigtig godt, at min bedre halvdel han har sovet i et par timer nu efter hånden, for så er han helt klar til at skulle tideligt op i morgen! Jaaja, der er altid sine fordele! 😉 Haha!

For selvom at jeg er meeega træt og smadret, så er det lidt hyggeligt alligevel! :p Avillads syntes også at det er meget hygsomt! Han er total happy og mega frisk! Så nu leger han med sine store søskendes nye butik biks! Hvilket han er meget optaget af lige nu.. Udover de få gange han lige kravler hen til mig, for at give mig klør 5, HigH FivE!! 😀 SÅ sødt! Elsker den lille dreng! <3

villads10

Alexander og Adea sover trygt og godt inde i deres senge, hvilket er super dejligt for dem, så de kan være friske til dagen der starter senere! Vi skal nemlig hen på biblioteket i Kjellerup hvor vi skal læse lidt bøger, tumle i tumperummet og ellers bare hygge os sammen! Det ser jeg meget frem til, for det ved jeg at børnene nyder mindst ligeså meget, som hvis vi eksempelvis skulle have været i svømmehallen, hvilket vi også gør nogle gange, af og til! (:

Her på billedet nedenunder, ville Avillads rigtig gerne have lov til at givet mig en anderledes High Five. Jeg syntes nemlig at han nærmere ligner en, der er mere ude i at ville uddele nogle bøllebank! ;p Haha! Amen altså, hvor kan billeder tages på nogle uheldige tidspunkter, og på selve billedet ligner en helt anden situation end hvad det enlig i virkeligheden var! 😀

villads13

……..eller også leger han Indianer, jeg tænker detaljen med den hånd hængende deroppe i luften, som i ‘HAU’! 😀

Så lykkes en ordentlig High Five! :D

Så lykkes en ordentlig High Five! 😀 SÅDAN!!!

 

-Avillads er netop nu faldt i søvn igen, det er jo heller ikke nemt at vågne og være blevet helt FRESH af at ligge og lege inde i sengen. 😀 ! <3

I må sove rigtig godt når i når dertil! (;

-Alina

22 år, og mor til Rip, Rap & rylle! <3

familie

ÅH hvor jeg elsker at skrive dette her, igen og igen og igeeeeen….

Jeg elsker min situation! En alder af 22 år, jeg har 3 vidunderskønne børn, som jeg virkelig bare elsker helt op til månen, og tilbage igen, og vil gøre alt hvad der står i min magt for dem.

Det at jeg kun er 36 år gammel når Alexander fylder 18, 38 når Adea fylder 18 & omkring de 39 når Avillads fylder 18 år. Jeg har virkelig givet mig selv lov til det, som mit alder inderligste ønske det var, nemlig det at have fået mine børn inden min uddannelse! Det er det jeg har følt for at have givet bedst mening for mig og mit liv! Det er det jeg har ville først! For at kunne være der, på den bedst mulige måde for mine børn, inden at man går hen og bliver gammel, doven og træls! 😉 Haha! Ej GAS, det bliver ik’ mit tilfælde, det livet sQu for kort til! :p Så hellere en massere sjov at fyrre af til folk, og have humoren i livet med sig! 😉

Men fordi at det er mit valg at leve mit liv sådan… Så har jeg da stadig respekt for de andre unge mennesker som i stedet hellere ønsker, en uddannelse inden deres evt. kommende børn! Hvilket jeg også sagtens kan forstille mig, er smart nok og nemmere og alt det der….

Åh ja, også er der er jo desværre også den del kvinder+ partnere som kæmper en brag af en kamp, for at få deres ønske barn! Og puh, hvor må det bare være møg hammer hårdt, at være alt det igennem som mange af jer må igennem for at få jeres drøm, i opfyldelse! Men jeg håber for alle der står i den situation, hvis i evt. skulle ske at læse med netop nu, så vil mit råd til jer være, uden selv at have stået i nogen som helst lignende situation, som hvad du/i står i nu, være: Tro på det! Tro på at det lykkes! <3 Jeg håber i hvert fald alt det bedste for jer, der er så meget igennem for at udleve jeres største drøm, nemlig det at blive en mor og en far, det at blive forældre! Og til sidst, stor respekt for jer, for at i forsøger at gøre jeres drømme til virkelighed.. <3 <3 <3

-Alina