At skulle indse det, som kroppen fortæller!

Det at man altså ikke kan, hvad man ellers troede. :/

Som i ved så var jeg lige startet i skole på en AVU i Viborg. (hvis ikke du har fået dette med vil du kunne læse det her) Men dette måtte jeg desværre meget hurtigt opgive, allerede efter meget kort tid. Og det er fordi at dette ligger bag: For knap 2 år siden oplevede jeg første gang nogensinde, at blive ramt af angst. Jeg kunne ikke omgås mange mennesker på et sted, og blev vildt stresset hvis der forekom noget uventet for mig. Alt skulle derfor være værende planlagt for, sådan så jeg ikke skulle føle nogen ubehagelige reaktioner som svimmelhed, hjertebanken og ellers virkelig bare en utilpashed uden lige. Men jeg kom da heldigvis over det, efter 1 års tid.

I mellem tiden har jeg kun følt dette angst komme frem i mig, når jeg er blandt mange mennesker på et forholdsvis lille område. Jeg kan mærke utilpasheden, men hvor jeg heldigvis har lært at håndtere mine ture med det, ved at trække vejret dybt, og andre gange ved at lukke mig lidt inde i mig selv. I et forsøg på at glemme situationens omfang. Dengang det var alder værst, kunne jeg ikke engang være ude og handle uden at begynde at føle mig syg, grundet utilpashed. Men dette kan jeg heldigvis godt klare nu, da jeg som skrevet før, har lært lidt bedre at ’leve med det’. Men udover det, så har der ikke været noget der siden. Så derfor var det absolut heller ikke noget som jeg havde regnet med, kunne slå mig sådan ud, i dette her i forhold til min uddannelsesstart….

 

Men jeg blev desværre klogere. Jeg følte det ikke værende slemt, i det at jeg var på skolen, men føj hvor jeg fik det skidt da jeg kom hjem, og kunne mærke at kroppen reagerede, BIG TIME. Jeg sad med vildt meget hjertebanken, kvalme og utilpashed. Derudover havde jeg intet overskud overhovedet, grundet at jeg var så voldsom træt på alle måder, jeg glædet mig kun til at komme i seng, fordi at jeg bare ikke følte at jeg havde noget som helst energi. Så derfor tog jeg et valg! Valget om at springe over på net undervisning i stedet, men stadig på det samme som jeg ellers var startet i Viborg. Sådan så jeg kan passe på mig selv og dermed heller ikke gå hen og risikere at kunne have fået det endnu værre. Så selvom at det kan være en hård kamel at skulle sluge, så er det det værd. Sådan så jeg kan fortsætte med at være den familie mor jeg normalt er, og sådan at jeg kan arbejde videre med det at ’lære’ at håndtere min angst, endnu bedre fremadrettet! 🙂

 

-Så nu glæder jeg mig rigtig meget til at skulle give den max gas her på hjemmestudiet,

også vise at jeg KAN OG VIL det her, så mega monster meget! 😀 😀 😀

 

-Alina!