Frk. Negativ -VS- Frk.Positiv

Hej skønne læsere!

Hvor er jeg træt af, at jeg ikke har mere tid, til at blogge herinde! Men da det bare tager lang tid for mig at skrive sådan et indlæg her, så gør det bare endnu svære at få gjort. (: Overvejer faktisk at begynde, at lave nogle live videoer i stedet, så kan i også stille spørgsmål til mig også. Som jeg kan forsøge at svare på, så godt som jeg nu kan.. (: Det vil jeg ihvertfald arbejde lidt på!

 

-Men dette indlæg, er med følelserne, uden på tøjet, da der selvfølgelig er en grund, til min tavshed på det sidste.. Da jeg ren ud sagt, har det elendigt for tiden.. Så det kunne nok have været mere positivt, jeg beklager men det er den kolde sandhed, og sådan er det jo bare i mit liv pt.. 🙁

 

Den mindre positive del af mit liv, lige nu!

Eksamenen:

Jeg står bare i en hård periode i mit liv lige nu. Hvor det føltes som om, at nogle har fjernet gulvet under mine fødder. Det føltes så ubehageligt. Jeg er så voldsom stresset, grundet at jeg har mine eksamenener og min skole lige nu som fylder voldsomt meget. Men jeg er bare så pisse hamrende nervøs for at skulle op til eksamenen i matematik, specielt. Jeg er en dør til det lort, så hvordan skulle det kunne gå godt.. Åh det føltes som at gå i voldsom modvind! Jeg ville ønske at jeg ikke havde så meget eksamenens angst, men det tror jeg squ at mange har, når det komme til stykket faktisk. Angsten for at komme til at dumpe, hele lortet! Bare at tænke tanken er nok..

 

Jeg taber mig:

Jeg vejede for 3 måneder siden 50,1 kg, hvor jeg for 2 måneder siden var nede på 49,5 kg og nu er jeg så på kun 47,2 kg.. Jeg begynder at have det skidt, når jeg spiser. Utilpashed med tilhørende kvalme.. Dog slet ikke skidt som i, at jeg overhovedet ikke spiser. For det gør jeg absolut! Men nøjh, hvor skal jeg tvinge mig selv igennem det.. Selvfølgelig ville det have været logisk, at jeg havde haft tabt mig, hvis det havde været fordi at jeg ren faktisk ikke spiste, hvad jeg skulle. Men dette gør jeg virkelig. Jeg dropper ikke nogen måltider, overhovedet. Men jeg skal bare tvinge mig igennem det, som sagt. Jeg får kvalme, men kaster dog heldigvis ikke op.. Jeg føler bare snart ikke, at jeg kan blive mindre efterhåneden. Mine ribben, krageben & skulderblade er så forfærdelig og kigge på, generelt ser jeg bare frygtelig ud så tynd her.. alle knogler er alt for tydelige.. Jeg føler mig som et omvandrende skelet jo..

Nej så jeg ville give ALT for 20 kg ekstra, på min krop lige nu! Dette er også en af grundene til alle de mange mange, klamme mælkesnitter, chokolade, cheeseburgerer og al det andet ulækre “mad” som jeg ellers også får tvunget i mig. Bare i et lille håb om at jeg kunne tage bare lidt på, frem for at tabe mig. Men, sådan er det. Det er hvad stressedeperioder gør ved mig. Desværre.. 🙁 For både stresset, presset det er jeg jo. Og det tror jeg desværre bare at jeg vil blive ved at være, indtil at mine eksamenener er overstået!

 

Den absolut positive del, af mit liv lige nu:

Det eneste jeg er MEGA lettet over, det er at jeg har mig tre børn, til også at være med til at holde mit humør oppe, og til at kunne fjerne mit fokus fra skole og lektier, og lav vægt! Derudover, er jeg så utrolig glad og taknemmelig for, at min eksmand (Andreas) og mit samarbejde og venskab, det er så godt som det er! Hvilket bestemt også kun gør det hele meget mere rart for os alle, i min periode her! Det er GULD værd, at han kan tage børnene, de dage hvor jeg skal til eksamen
en osv. For vi har den politik, at hvis ungernes far har mulighed for, at have dem når jeg ikke kan, så er det helt logisk, at det er ham som de skal være hos! Og omvendt! (:

Jeg har aldrig turde tro på, at vi kunne komme så godt igennem vores skilsmisse, som vi har gjort!  Det er fantastisk, nu det var det der viste sig, at være det sundeste for os alle sammen..! (:

Vores unger nyder at have to hjem, det ene på landet og det andet, i en by. De nyder de mange muligheder det giver dem! Så det er jo, for fanden fantastisk! Der er ikke nogen voldsomme reaktioner, indtil videre. Vi får dejlig respons fra andre, over os som skilsmissepar & forældre for, at bevare vores skide gode samarbejde, som vi absolut har! Det så pisse dejligt, at få af vide og bekræftet, af andre også, at andre udefra altså også sagtens kan se, hvor meget Andreas og jeg kæmper sammen, for at vores børn har det så godt som overhovedet muligt! For det er det eneste der betyder noget for os, nemlig at de har det fantastisk! Så kan ALT andet, være fuldstændigt lige gyldigt!! <3 <3 <3

 

Rigtig god dag til jer!

-Annica Øst!