Jeg var en røvsyg teenager på døgninstitution, med en dukke der hed Maldte/Alfred! :’D

Hej kære læsere! (: 

I dette indlæg vil jeg gerne fortælle jer lidt om, mig som teenager.. Om hvad der interesserede mig, da jeg var 14, 15 & 16 år gammel. Og ikke mindst om hvor jeg boede henne dengang.. (:

 

Jeg boede på døgninstitution på C. knapsminde, i Silkeborg

Nu må jeg hellere starte med at sige at jeg faktisk boede på en døgninstitution, i disse år her som jeg beskriver i dette indlæg. (: Så jeg boede faktisk med en masse andre, skønne unge mennesker på omkring +/-, min egen alder. Jeg har ikke tænkt mig at gå i de dybeste detaljer med, hvorfor at det var her jeg boede. Men jeg kan sige jer så meget, at jeg har to forældre der stadig er gode forældre, på troeds af at jeg boede der. Det var bare det bedste for mig, og mine omgivelser dengang at det var her jeg var. Dette vil jeg på intet tidspunkt komme nærmere ind på, da jeg gerne vil skåne min familie med, at dette ikke skal være i den offentlige verden. Det kan også være sagen fuldstændigt uvedkommende, det var der jeg boede. Og sådan var det bare. (: Det havde jeg lige et behov for at sige, sådan så i ikke forventer nærmere historie om dette. (:

-Derimod vil jeg med glæde fortælle lidt om, hvordan jeg havde det i disse år.. (: Og desværre (ikke mindst) den pinligeste situation i mit liv! ;o Haha!!

 

Det var svært i starten..

Jeg var en meget følsom pige, som bare gerne ville have lov at være mig selv. Dette var meget svært. Men én person som tog mig til sig da jeg flyttede ind og som støttede mig fra “Day One”, var Michelle. Hun var så god til lige at hive mig til side, hvis hun kunne se at det var det, som jeg havde behov for. Så var jeg foreksempel lige med ude at ryge, uden jeg selv røg.. det var skide hyggeligt alligvel! Hun kunne virkelig bare læse mig, rigtig godt! (: Nu kommer det hårde ved dette, for som sagt så var det sådan at jo længere tid vi boede sammen, jo mere blev vi vandt til at være sammen alle sammen og jo mere vi var sammen, jo mere knyttede blev vi også til hinanden. Vi var lidt (for mig ihvertfald) som at vi havde vores egen “lille familie” på knappen. Vi havde nogle hårde tider, hver især og også af og til sammen. Men sådan er det jo også i almindelige familier, så mere forskel var der heller ikke i det! (: Det var bare pisse hårdt når man skulle sige farvel til dem, som flyttede inden en selv! (:

 

 

Intet Dårligt kun lidt hårdt!

Jeg har ikke noget direkte dårligt at påpege, i disse år på knappen! Det var kun hårdt fordi at man følte sig holdt øje med konstant, man følte det var svært at vide om man kunne åbne op eller ej (jeg gjorde det dog alligevel) men netop grundet, at det er noget som de skal vende med hinanden, når der var vagtskifte eller “overlap” som det hed for os unge. Men det at vide at der er nogle voksne mennesker, der sidder og skal tale om en, uden at man skulle være med. Den var svær for mig, at håndtere! Men det hænger jo nok sammen med at jeg har oplevet ufattelig meget modgang i min folkeskole, fra 6 klasse og nedefter grundet at jeg altid var mobbeofferet. Så der har aldrig førhen skulle så meget til, at jeg følte at det var mig som folk vilde noget dårligt! Det forbandet mobning der, det giver ar på sjælen, føj!! Stop det mennesker!! Men det med at finde ud af, at de ville mig det bedste, det kom dog stille og roligt med tiden! (:

 

Jeg lærte mig selv af kende, på en hel ny og SUND måde! 

Jeg har som nogen ved, aldrig været fuld eller har haft røget cigaretter.. ALDRIG. Jeg ved ikke hvordan det er, og jeg ønsker faktisk heller ikke at prøve det, det er blevet en underlig ubetryggende grænse at skulle have brudt nu.. så hvorfor så gøre det? 🙂 Jeg har det virkelig godt med at vide, hvad jeg både siger og gør, til hvem, hvor & hvornår! Så jeg var en tennager der var røvsyg kedelig, som aldrig ville være med til ballade i form af drug og som altid sagde NEJ TAK, til en smøg! Men det var sådan jeg var.. MEN jeg hyggede mig med, at det ikke var et behov som jeg havde eller kendte til! 😀 Det også meget sjovere, at se andre være det! Så føler man pludseligt at man har overdrevet meget kontrol nårandre omkring en, bare er et “andet sted” i sin rus! Haha! :p

Nej så enten var jeg hos min mor, min far, mine søskende eller på knappen.. 😀

Jeg har altid bare haft gået op i min familie, tilbragt min tid på at være hos mine søskende i weekenderne. Fremfor at være sammen med mine få veninder, som jeg havde. Jeg havde det bare bedst hjemme, hvor der var tryghed i at være. På knappen (døgninstitutionen) var der mennesker hele tiden, man var ALDRIG alene, ved mindre at man gik op på sit værelse og låste sin dør. Der var mennesker konstant. Dette skulle man som udgangspunkt tro skulle være trygt nok i sig selv. Men fordi at der så tit kom mennesker som man ikke kendte 100%, når fx. nogle af de andre unge havde venner eller noget familie på besøg, så gjorde det jo selvfølgelig det, at man aldrig bare lige sådan uden videre, gik ud fra sit værelse i kun undertøj.. For hvad nu hvis, der var nogen man ikke liiige kendte! :’D Haha! For DET er så akavet, kan jeg hermed sige…. og jah…også af erfaring..desværre! 😀 Man lære af det, det gør man!

Knappen var “meget” nervøse for at jeg havde tænkt mig at skulle have været gravid allerede dengang, fordi at jeg søgte så mange babyer, omkring mig. Forstå mig ret, jeg har altid elsket at passe børn, og give dem al den kærlighed som jeg altid har haft til de små pus! Jeg har aldrig kunne holde mig tilbage der! Men da jeg så begyndte at have et arbejde hvor jeg passede tvillinger på 4 måneder, MED kolik.. så var det som om, at det lige lagde en lille, lille bitte dæmper på det baby hygge sjov, dér! ;D Det var pisse hårdt!

 

Den “virkelige” babydukke ved navn “Malte”

Nå nu til den MEGET pinlige episode…. åh good.. :i Hahaha!! Kan næsten ikke, få mig selv til dette her! Hahaa, er allerede flad af grin! Ej, men de kære pædagoger var jo nervøse for, at jeg kunne have haft fundet på at blive gravid som dengang 15 årig, fordi at jeg var så glad for børn, og tit gav udtryk for, at jeg glædede migtil min drøm den ENGANG, gik i opfyldelse! ;D Jeg kunne aldrig have haft fundet på at have knaldet en tilfældig, for at få et barn. Jeg viste udmærket godt, at jeg ikke var klar til det dengang, overhovedet. Men de skulle være sikre, så derfor fik jeg en dukke som fungerede som en baby… OH MY GOOD!? Det var SÅ pinligt! ikke kun forfor mig selv, men mest overfor dem som jeg boede med, det var så svært at tage seriøst for mig… Så derfor endte det tit med at jeg ikke kunne, og at det endte med at vi gjorde lidt grin med situationen, hvilket også gjorde det svært for mig selv, at holde ved det seriøse der nu også var i det! I forhold til det ellers kommende resultat, der ville komme ud af det! Det var så underligt! 😀 Haha! Og ja! Jeg gav den navn, for det skulle jeg! 😀 Haha!! Så, mener den kom til at hede malte… eller også var det Alfred.. haha! Kan ikke huske den del… (forsøger at forsømme dette)… Men altså! Det værste ved dette var, at jeg skulle have denne Maldte/Alfred dukke med rundt jo… Og jeg skulle i denne episode på weekend hos min mor som bor i Thy hvor jeg som sagt, boede i silkeborg. Så det vil sige at jeg skulle have barnevogn og alt muligt andet halløj med igennem tog…ja…jeg kan sige jer, at det var pinligt! For da jeg skulle skifte første gang i Herning og er kommet i det nye tog i afdelingen hvor der er plads til disse kære barnevogne her, så sidder der denne RIGTIGE nybagte mor! Og ser at jeg har en barnevogn, en lift og alt muligt lort i denne pusletaske… Så logisk nok, så tror hun at jeg også står i samme situation, som hende selv.. Hvor hun så med sit nyfødte søn i armene, siger imens hun kigger lykkeligt på sit barn: “Åhhh, det er skønt sådan at få dette ansvar, er det ikke rigtigt?” Hvor jeg så bare stivner HELT i min krop og når at tænke i løbet af kun 10 sekunder: ´du siger ikke noget, Annica..sig ingenting..tænk positivt, hun skal nok snart af, må vi håbe…hvad fuck gør jeg…` hvor jeg så svare: “Joh! Det kan du tro, at jeg syntes, det kan man jo slet ikke finde ord for, hvad betyder!” Jeg orkede virkelig ikke at skulle stå i en togvogn fyldt med mennesker og forklare hvorfor at jeg havde en dukke med på min rejse, vel!? 😀 Hahaah! Den er simpelthen for langt ude…! :’D For satan man.. Det var så pinligt! Puha!!! Og ved mit held, så spurgte hun ikke ind til andet… og dukken græd ikke..tror jeg ikke… det var faktisk svært at høre i et larmende tog! 😀 Men, det går jeg ikke ud fra ihvertfald! :p Føj den var øv! Men fandeme også for komisk, at tænke tilbage på! Hahaha! Nåå nok om det!! ;b

 

her er et par billeder af mig, som jeg så ud dengang! Nogle pinlige (grimme) og ikke mindst lidt underlige billeder! (typisk den teenager alder der!!)   ;b

 

  Mange Hilsner

-Annica Øst! (;